ROSENDAHL DESIGN GROUP A/S ÅRSRAPPORT 2019 • LEDELSESBERETNING MENNESKER Vi vil være en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og udvikles, og vi vil fremme respektfulde relationer og godt samarbejde med vores samarbejdspartnere – uanset hvor i verden de befinder sig. Vores engagement på området gælder således såvel de mennesker, som arbejder hos RDG, som de mennesker, der er forbundet med vores forretning gennem vores globale forsyningskæde. I 2019 har vi fortsat arbejdet med vores leder- og medarbejderudviklingsprogram. Fokus for uddannelsesprogrammet er ledelse, idet samtlige af vores medarbejdere berøres af ledelse – uanset om man leder andre eller leder sig selv og sin hverdag. Arbejdet har blandt andet omfattet implementering af et nyt rammeværktøj for værdibaseret MUS, udvikling af en værktøjskasse for god ledelse i RDG samt gennemførsel af trivsels- og ledermålinger i hele organisationen. FOKUSOMRÅDER FRA 2020-STRATEGI RESULTATER I 2019 TRIVSEL OG UDVIKLING Vi skal tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter og være en virksomhed, hvor trivsel har høj prioritet. • Gennemført pulsmåling som opfølgning på trivselsmåling og på den baggrund udarbejdet handlingsplaner frem mod næste trivselsmåling MENNESKER RESPEKTFULDE RELATIONER Vi ønsker til enhver tid at kunne se os selv og alle vores stakeholders i øjnene. Vi opfører os mere ordentlig end vi er nødt til. • Samtlige leverandører i risiko-lande har forpligtet sig til overholdelse af vores CoC • Samtlige transportører har forpligtet sig til overholdelse af vores CoC • Alle nye leverandører i 2019 og fremefter gennemgår tredjepartsauditering • 95% af indkøb skete i 2019 fra leverandører i lav-risikolande eller fra auditerede leverandører Vi bestræber os på at være en mangfoldig arbejdsplads. I 2019 var kønssammensætningen i vores ledelse 40% mænd og 60% kvinder. Ved ansættelser og forfremmelser er vores grundlæggende holdning, at kvalifikationer altid vinder over køn. Rosendahl Design Group A/S’ bestyrelse tæller tre personer, heraf to mænd og én kvinde. Vores holdning til kønssammensætning af bestyrelsen er den samme, som ved kønssammensætning i ledelsen. 29
Download PDF fil