ROSENDAHL DESIGN GROUP A/S ÅRSRAPPORT 2019 • LEDELSESBERETNING JUNA Juna er et nordisk tekstilbrand med stærke rødder i Danmark og inspiration fra det danske landskab. I mere end 45 år har Juna leveret danskdesignet tekstil i høj kvalitet til kæder og kunder. Vi har store forventninger til Juna de kommende år og vil med større fokus på brug af bæredygtige og økologiske materialer arbejde for at bringe Juna tættere ind i flere danskeres bevidsthed, når de skal vælge tekstiler med høj designmæssig kvalitet og et bæredygtigt aftryk. I tråd med JUNAs bæredygtige DNA vil vi fremover arbejde endnu mere målrettet med at udvikle serier, med designs som griber udover sæsonerne. Picnic-tæppet i RÅ-serien er et godt eksempel de nye bæredygtige produkter, da tæppet er fremstillet af ca. 120 plastikflasker og er mærket med Clevercaremærket, som har fokus på at mindske klimabelastningen. De bedst sælgende produkter i JUNA i 2019 var forklædet i RÅ-serien, samt den flotte, røde juledug, Natale. ARNE JACOBSEN CLOCKS I mere end 80 år har Arne Jacobsens tidløse arkitektur og design vakt opsigt og anerkendelse verden over. Siden 2008 har Rosendahl Design Group haft globale rettigheder til produktion og distribution af Arne Jacobsens ikoniske væg-og bordure. Urerne, der forhandles i både Nordeuropa og Japan, er primært baseret på Arne Jacobsens tre originale vægure; ROMAN til Århus Rådhus (1942), CITY HALL til Rødovre Rådhus (1956) og BANKERS til Danmarks Nationalbank (1971). Alle ure produceres stadig i fuld overensstemmelse med mesterarkitektens originaler. Arne Jacobsen skabte sit bordur og det ikoniske vægur ”Bankers” længe før, nogen havde drømt om begrebet offline living. Alligevel rammer det karakteristiske design fra 1971 med den røde midte fuldkommen plet i nutidens megatrend, hvor mobiltelefonen sendes ud af soveværelset og analog tidtagning er blevet et attraktivt statement. 2019’s karismatiske urgadget er fortolket sort-i-sort fra skive til urkasse, alarmviser og ben, men forbliver stadig tro mod designerens originale tegninger. Det mest sælgende produkt hos Arne Jacobsen Clocks er stadig det klassiske hvide Bankers vægur i 29 cm-udgaven. Vi forventer i 2020 at trække væksten på brandet gennem en række nye farvede bordure, som lanceres i foråret 2020. 28
Download PDF fil