ROSENDAHL DESIGN GROUP A/S ÅRSRAPPORT 2019 • LEDELSESBERETNING HOLMEGAARD Holmegaard er et lige så aktuelt brand i dag, som det var, da Holmegaard Glasværk åbnede dørene i Næstved i 1825. Det er æstetisk, relevant og legende – skabt til brug og dekoration, bundet sammen af organisk formsprog og godt håndværk med respekt for historien. I dag spænder produktporteføljen fra vaser og glas til lanterner og julepynt. Rosendahl Design Group overtog Holmegaard i 2008 og har siden budt velkommen til både nye og etablerede designere, som har udviklet nye produkter og genfortolket klassikere i det mere end 190 år gamle designarkiv. I 2019 lancerede vi i alt 47 nyheder i Holmegaard, hvoraf en del kom fra den nye serie Flow, som er designet af Marion Fortat, der er Design Brand Manager for Holmegaardbrandet og desuden selv er uddannet glasdesigner. Som navnet antyder, er Flow-designet bygget op omkring bevægelse og er inspireret af ringene i vandet, som ifølge Marion Fortat har de samme flydende egenskaber som gloende glas. Listen over bedst sælgende produkter i Holmegaard brandet toppes af vores moderne vinglas-serier, Cabernet og Perfection, samt den lille Design with Light-lanterne designet af Maria Berntsen. I 2020 forventer vi fortsat vækst på disse serier, og ser samtidig frem mod flere farvemættede produkter i Flow-serien, som vi har store forventninger til. 26
Download PDF fil