ROSENDAHL DESIGN GROUP A/S ÅRSRAPPORT 2019 • LEDELSESBERETNING VORES FORRETNING HOVEDAKTIVITET ET AF DANMARKS FØRENDE DESIGNHUSE RDG er blandt Danmarks førende og mest toneangivende designhuse med aktiviteter fordelt på fem lande og en årlig omsætning over 530M DKK. Det er vores opgave at udvikle nyt, holdbart design og genopdage klassikere i den danske designarv, til hjem og til bord til salg i Skandinavien og på andre udvalgte markeder. RDG rummer i alt ni brands; Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, GLOBAL, Bjørn Wiinblad, Arne Jacobsen Clocks, JUNA, Lyngby Porcelæn og endeligt Kähler. Vores design skabes, og ikoniske skitser genoplives, af vores egne medarbejdere og eksterne designere, før de sælges gennem detailhandlen og onlinebutikker til tusindvis af kunder. I 2019 har vi fusioneret Kähler med RDG og tilføjet endnu en lang række produkter til vores portefølje. RDG har ligeledes et søsterselskab i den samlede koncern, RDG Property ApS, som primært forestår ejendomsdrift af virksomhedens hovedsæde i Hørsholm Udvikling af koncepter og produkter Salg og markedsføring Levering fra fabrik til butik Rosendahl Design Group blev grundlagt af Erik Rosendahl i 1984. Ud fra kerneværdier om godt købmandskab, kreativitet, handlekraft og integritet byggede Erik Rosendahl over 20 år virksomheden op til en stor, velkendt designaktør i Danmark. Hvad der i begyndelsen startede med blandt andet et agentur for finske iittala, som Erik Rosendahl opbyggede på det danske marked, udviklede sig med tiden til et selvstændigt designhus med egne brands og blev et synonym for dansk design af høj kvalitet. 14
Download PDF fil