ROSENDAHL DESIGN GROUP A/S ÅRSRAPPORT 2019 • LEDELSESBERETNING FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN I 2020 forventer vi fortsat hård konkurrence og konsolideringer i den traditionelle detailbranche i vores hovedmarkeder. Corona-pandemien og nedlukningen af samfund verden over, har naturligvis også fået væsentlig indflydelse på RDG’s forventninger til det kommende år. Krisen udfordrer alle dele af vores værdikæde leverandører, distributionskanaler, samarbejdspartnere og kunder - og vi forventer således en nedgang i omsætningen, som det på nuværende tidspunkt er særdeles vanskeligt at forudsige størrelsen af. Vores likviditet vil dermed blive udfordret af den bratte opbremsning. På grund af pandemiens udvikling og den efter følgende hastige nedlukning, har det ikke være muligt at ændre meget på allerede planlagte indkøb og andre aktiviteter. Samtlige led i værdikæden påvirkes, når varer leveres til lager, leverandører af fremtidig produktion kræver betaling og kunder udskyder betalinger eller annullerer ordrer på grund af butikslukning og nedgang i forbruget. RDG’s bank har givet tilsagn om fleksibilitet og support i disse særlige omstændigheder, hvilket vi forventer vil give et tilstrækkeligt råderum på likviditeten. Vi forventer ikke at få væsentlig gavn af regeringens hjælpepakker, hvorfor vi med egen hjælp og effektiv styring må ruste forretningen til at komme bedst muligt gennem krisen. Den største risikofaktor er krisens uforudsigelighed i både omfang og varighed, hvilket gør det vanskeligt at forudsige og planlægge på både kort og lang sigt. Vores forventninger til både omsætning og omkostninger er derfor usikre og kan ændre sig i takt med krisens udvikling. RDG var en sund og rentabel virksomhed før krisen, og det er vores mål, at vi fortsat skal være det efter krisen. Vi er indstillet på at gennemføre de tilpasninger, der skal til, for at nå det mål. På sigt vil det fortsat være vores ambition, at væksten skal hentes udenfor de traditionelle hjemmemarkeder, herunder navnlig Tyskland og lande udenfor Skandinavien, mens vi stadig vil fokusere på at servicere de etablerede markeder i Danmark, Norge og Sverige. I tråd med vores strategi forventer vi, at det især vil være de digitale kanaler, der skal bidrage positivt til udviklingen, og derfor investerer vi fortsat i dette område. De stærkeste af vores forhandlere vil i stigende grad fokusere investeringskroner på at udvikle deres omni channel-forretning, og det er en udvikling vi skal tage endnu større del i. På den må kan vi sikre, at vi fortsat er den foretrukne samarbejdspartner og kan levere produkter, indhold og data, der giver os selv og vores forhandlere konkurrencemæssige fordele. 13
Download PDF fil