HISTORIEN OM HOLMEGAARD GRUNDLAGT AF EN KVINDE, DER VAR FORUD FOR SIN TID Med en lang og stolt tradition for glasfremstilling siden 1825 er Holmegaard et dansk designikon og et af de mest anerkendte navne i skandinavisk tradition for kunsthåndværk. Holmegaards kulturarv er mere end en fortælling om kvalitetshåndværk gennem tiden. Holmegaard bygger på arven fra en bemærkelsesværdig kvinde forud for sin tid – grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe – som ikke kun fulgte sin afdøde mands drøm om at anlægge et glasværk ved Holmegaard Mose, men også formåede at omdanne det til et kunstnerisk og æstetisk designunivers, der stadig er aktuelt den dag i dag. Glas af høj kvalitet Holmegaard producerer både mundblæst og maskinblæst glas efter de nyeste og mest avancerede produktionsmetoder. Uanset om det gælder mundblæst eller maskinlavet glas, repræsenterer Holmegaard altid høj kvalitet og elegant design. Hvert stykke mundblæst glas er unikt og håndlavet af glaspusteren, som omhyggeligt blæser den rigtige mængde luft gennem den smalle pibe. Mundblæst glas fra Holmegaard kendes på Svanelogoet. Maskinblæst glas betyder dog ikke glas, der er produceret uden hårdt arbejde. For at sikre glas af samme høje kvalitet og elegance som mundblæst glas skal det maskinblæste glas nemlig gennem en avanceret produktionsmetode, som kræver helt særligt fremstillet værktøj og høj præcision. Maskinproduktion er nemlig ikke bare en automatisk proces, der kører på skinner. Maskinarbejderne arbejder mellem sprøjtende glas og larmende maskiner for at sikre, at alt roterer, åbner, lukker, varmer op, køler ned, skærer og sliber på det helt rigtige tidspunkt. 2
Download PDF fil