ROSENDAHL DESIGN GROUP ER B CORP-CERTIFICERET Den omfattende B Corp-certificering er en holistisk dokumentation for, at vi påtager os et højt socialt og miljømæssigt ansvar, at vi er transparente i det vi gør, og at vi arbejder under en juridisk forpligtelse til at levere en positiv effekt for alle interessenter. Vi er dedikerede til at drive virksomhed på en måde, der fremmer positive forandringer i den verden, der omgiver os. Vi mener, at godt design ikke kun skal være æstetisk tiltalende, men også funktionelt og holdbart. Det er vores mål og forpligtelse at udvikle og bevare danske designikoner – og at skabe holdbart kvalitetsdesign, der er tilgængeligt for de mange. B Corp-certificeringen bekræfter vores engagement i at drive forretning på en måde, der balancerer profit med et bredere formål. For os afspejler vores B Corp-certificering vores forpligtelse til at skabe positive forandringer med et holistisk perspektiv, hvor vi kontinuerligt forpligter os til at stræbe efter og opretholde høje standarder på et socialt, samfundsmæssigt og miljømæssigt niveau. Baseret på vores samfundsambition om at føre danske designtraditioner ansvarligt ind i fremtiden og som en B Corp-certificeret virksomhed, arbejder vi med vores sociale og miljømæssige påvirkning, ansvarlighed og gennemsigtighed. Vi arbejder med 5 impactområder, om påvirker den måde, vi driver forretning på. 16
Download PDF fil