HISTORIEN / OM KAY BOJESEN Den originale tegning viser de glade linjer og runde former, som Kay Bojesen altid fik frem i sine figurer. Kay Bojesens karakteristiske, autentiske streg. I dag er Kay Bojesen blandt Danmarks store designnavne og hans kunsthåndværk blandt de mest efterspurgte fra dansk design Sølvsmed og designer Kay Bojesen kunne noget helt særligt. Han kunne give træ liv, og han blev verdensberømt for at skabe trædyr med sjæl, humor og glimt i øjet. Kay Bojesen har med mere end 2000 stykker kunsthåndværk på samvittigheden hørt til blandt det 20. århundredes mest produktive danske kunsthåndværkere. Han er mest kendt for sine legende livsglade aber, livgardister og andre trædyr, men hans store produktion omfatter også smykker, bestik, tekander og sølvpokaler. Kay Bojesen blev færdiguddannet sølvsmed i 1910 efter han havde afsluttet sin læretid hos sølvsmeden Georg Jensen. Som en af de første danske kunsthåndværkere lod han sig begejstre af funktionalismen, og han var blandt initiativtagerne til ”Den Permanente” – en forretning og et udstillingsvindue, der gennem årtier repræsenterede det bedste inden for dansk og skandinavisk design. 1919 blev startskuddet for en ny epoke for Kay Bojesen. Han blev gift og fik sønnen Otto. Det var med til at sætte gang i Kay Bojesens fascination af børn, legetøj og træ og bragte minderne tilbage til hans egen barndom, hvor faderen (forlægger Ernst Bojesen – udgiver af bl.a. ”Blæksprutten”) snittede træfigurer til ham og bl.a. opmuntrede sine børn til opfindsomhed, fantasi og højt humør. 10
Download PDF fil