GOBELIN Overdådigt porcelæn fra Tusind og én Nat Bjørn Wiinblad var fascineret af Orientens æstetik og vendte gang på gang tilbage til universet i sin keramik, plakater, dekorationsopgaver – og ikke mindst i sine overdådige gobeliner, som er så forfinede og tætvævede, at de ligner malerier. GOBELIN-serien er en moderne fortolkning af Wiinblads originale gobelintegning af smukke Scheherazade fra eventyret Tusind og én Nat. En af de fortællinger, som er så tryllebindende, at du vil gøre alt for at høre den færdig. Tusind og én Nat handler om en barbarisk sultan, som hver dag gifter sig med en ny jomfru og henretter hende morgenen efter. Til sidst møder han den østerlandske skønhed Scheherazade, der nat efter nat tryllebinder ham med fortællinger, som aldrig slutter, og vinder hans kærlighed. Og hvis hendes eventyrlige historie ikke er nok til at tryllebinde dine gæster, vil det overdådige og fantasifulde design med krummelurer i ægte guld og elegante romber skabe stemning i dit hjem og samtaleemner nok til tusind og en nat. 4
Download PDF fil