GENANVENDT GLAS Ansvarlighed er med rette på dagsordenen – lokalt, globalt og naturligvis også hos Rosendahl. Og som et led i konstant at udvikle mere ansvarligt producerede produkter og mindske vores aftryk på miljøet lanceres et udvalg af Rosendahl-produkter lavet af genanvendt glas, biobaseret plast samt udendørs tekstiler i GRS certificerede, genanvendte tekstiler. GRAND CRU RECYCLED En stor del af Rosendahls DNA er ikke kun at skabe tidløse klassikere, men også at forny dem, så de følger med tidsånden og den verden, vi lever i. Med Rosendahl Recycled får du kvalitetsprodukter med fokus på cirkularitet gennem brug af genanvendte materialer skabt for at gøre ansvarligt produceret design tilgængeligt for alle. Grand Cru Recycled er skabt af genanvendt glas af den bedste kvalitet, der med god samvittighed kan sættes på bordet. Glasset har en svag blågrøn tone, der både kendetegner genanvendt glas og giver en ny dimension til det klassiske design. Farven kan variere en smule afhængig af det glas, der genanvendes, og vidner om glassets forhistorie. GENANVENDT PLAST Hos Rosendahl undersøger vi forskellige typer af genanvendt plast og de kommende sæsoner vil produkter lavet af dette materiale være at finde i vores kollektioner. Med SS21-kollektionen præsenterede vi de første produkter produceret gennem et lokalt dansk setup. Disse produkter er produceret af CoPP (CoPolymer bestående af PP blandet med PE) bestående af genbrugsplast fra danske husholdninger. Plasten er indsamlet, forarbejdet og fremstillet i Danmark. Det er et meget lokalt setup med minimal transport af materialer og produkter. Produktet kan efter endt liv indgå i samme proces igen da plasten er 100% genanvendelig. Det lokale danske setup med produktion i genbrugsplast er noget vi vil dyrke, også til nye produkter i kommende kollektioner. RECYCLED URTEPOTTER OG RECYCLED BIRDS Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men urtepotteskjulerne og Birds serien er lavet af helt almindeligt plast fra husholdningen, der indsamles i Randers, forarbejdes i Langå og laves til urtepotte skjulere i Juelsminde. FRA RANDERS TIL JUELSMINDE HUSHOLDNINGSAFFALD INDSAMLES RANDERS, DANMARK AFFALD LAVES TIL NY PLAST LANGÅ, DANMARK PRODUKTET STØBES JUELSMINDE, DANMARK Det er dansk genanvendt plast og ”Made in Denmark”. Derfor er urtepotteskjulerne og Birds serien det ansvarlige valg, når man gerne vil spare på jordens ressoucer, ved at genanvende de materialer vi allerede har. Serien er skabt af Signe Wenneberg, som arbejder ud fra ansvarlige designprincipper. Hendes indgående fokus på målrettet at fremme klimahensyn og en ansvarlig livsstil, gør hende til en af Danmarks fremmeste fortalere for et cirkulært forbrugsmønster, hvor man bruger materialer, der er her i forvejen og kun producerer nye ting, der kan genanvendes, når produktets levetid er slut. 3
Download PDF fil