ROSENDAHL DESIGN GROUP A/S UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2018 • MILJØ OG KLIMA LEVERANDØRER På tværs af vores globale værdikæde vil RDG være med til at løfte standarden blandt vores leverandører, så vi mindsker vores miljømæssige aftryk. Det betyder, at vi som princip hellere vil gå i konstruktiv dialog med vores agenter og leverandører om eventuelt problematiske forhold end straks at forlade samarbejdet. Vi vil opsige vores samarbejde med en leverandør, hvis den pågældende tydeligt ikke ønsker at udbedre forholdene eller gentagende gange ikke overholder aftale(r) herom med RDG. Ved særligt grove tilfælde af bevidst miljømæssig skade, vil vi straks opsige samarbejdet med den pågældende leverandør, selvom overtrædelsen ikke nødvendigvis er i strid med det pågældende lands lovgivning på området. Også på miljø- og klimaområdet foretager vi en leverandørsegmentering, som danner udgangspunkt for en systematisk indsats og håndtering af dialogen med vores agenter og leverandører AMFORI BEPI Amfori Business Environmental Performance Initiative (BEPI) er et redskab, som har til formål at fremme forbedringer i leverandørkæden indenfor 11 miljøområder, lige fra energiforbrug, over drivhusgasser til kemikaliestyring. Ved hjælp af værktøjerne i BEPI fastlægger vi de vigtigste miljømæssige fokusområder, hvilket tillader os at arbejde mere målrettet med konkrete miljøforbedringer. Det vigtigste værktøj i BEPI er det såkaldte Self Assessment Questionnaire (SAQ), som bruges til at evaluere en leverandørs miljømæssige standard. Med SAQ har vi dermed et anerkendt system for evaluering, opfølgning og udbedring på eventuelle miljømæssige problematikker. Vi har i 2018 igangsat processen hos den første leverandør. Vores ambition er, at: • To RDG-leverandører i 2019 skal udarbejde en amfori BEPI SAQ. Udvælgelsen af de næste to leverandører er ikke begrænset af, om leverandøren producerer i et amfori BSCI-risikoland, men vil blive valgt blandt alle vores leverandører. 26
Download PDF fil